Lovgivning vedr. Blå Plan
Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr 966 af 23/06/2017) er den lov, der fastsætter, at kommunen skal udarbejde en spildevandsplan.
Kravene til spildevandsplanen er fastsat i spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1469 af 12/12/2017). Det er også spildevandsbekendtgørelsen, der fastsætter de administrative rammer for kommunen i forhold til myndighedsarbejdet med spildevand.
Inden vedtagelse af spildevandsplanen skal den i minimum 8 ugers offentlig høring. Først herefter kan planen endelig vedtages. Når spildevandsplanen er vedtaget politisk i kommunen, er den det juridiske grundlag for at kunne gennemføre de tiltag, der er planlagt. Spildevandsplanen er bl.a. juridisk grundlag for:
- At meddele tilslutningstilladelse for spildevand og tag- og overfladevand med eventuelle begrænsninger
- At meddele tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevand
- At meddele tilladelse til hel eller delvis udtræden fra spildevandsforsyningsselskabet
- At meddele tilladelse til afledning af renset spildevand, overløbsvand og regnvand til vandløb, søer, kystvande og undergrunden.
- At udbygge og vedligeholde spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, kommuneplan, vandplaner og andre planer
- At sikre borgernes afledningssikkerhed
- At grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem, samt betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til BlueKolding A/S' prisliste
- At meddele påbud om forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejendomme i det åbne land
- At Kolding Kommunes Byråd på vegne af spildevandsselskabet kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg
Miljøbeskyttelsesloven
Spildevandsbekendtgørelsen
Miljømålsloven
Miljøvurderingsloven
Planloven
Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber
Spildevandsafgiftsloven
Vandsektorloven
Slambekendtgørelsen
Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan
Badevandsbekendtgørelsen
Statens vandområdeplaner
Kolding Kommunes kommuneplan herunder klimatilpasningsplanen
Regionplaner
Landsplandirektiver
Fremtidig anvendelse og bebyggelse i nye områder udlagt til byudvikling i kommuneplanen bliver nærmere reguleret i lokalplaner. Lokalplanen er grundlaget for projektering af såvel vej- og kloakanlæg samt varmeforsyning.