Skip til hoved indholdet
  • Blå Plan Kolding
    • Baggrund for Blå Plan
    • Formål med Blå Plan
      • BlueKoldings forsyningspolitik
      • Politiske sigtelinjer
      • Strategi for Blå Plan
      • Lovgivning vedr. Blå Plan
    • Forsyningssikkerhed og spildevand
      • Generelt serviceniveau ift. Blå Plan
      • Dimensioneringskriterier
      • Overvågning af kloaksystemet
      • Beredskab ift. oversvømmelser, miljøuheld o.lign.
    • Industrispildevand (spildevand fra erhverv)
    • Blå Plans forhold til andre planer
      • Vandområdeplanerne
    • Miljøvurdering
    • Fælles privat spildevandsanlæg
      • Private regnvandssystemer/regnvandslaug
    • Påbudsprocedure ved kloakering - generel information
  • Status og plan for Blå Plan
    • Plan for planperioden
      • Rækkefølgeplan for separatkloakeringsprojekter
      • Badevand og spildevand
      • Energi og spildevand
      • Plan for renseanlæg
      • Renovering og sanering af kloaksystemet
      • Afviklingsplan af spildevandsholdige overløb til Kolding fjord
      • Indsatser i det åbne land
      • Klimatilpasning og spildevand
      • Overordnet struktur og prioritering i planperioden
    • Status for spildevandssituationen
      • Overordnet kloakstruktur - nøgletal
      • Natur- og miljøhensyn
      • Renseanlæg, belastning og rensing
  • Hvad gælder for mig, som grundejer?
    • Klimatilpasning - Hvad kan jeg selv gøre?
      • Håndtering af regnvand
    • Borgerens rettigheder og pligter
      • Fokus på højt informationsniveau
      • Information om separatkloakering
      • Påbud - spildevandsrensning i det åbne land
    • Hjælp fisken mod spildevand
      • Miljøfarlige stoffer
    • Tømningsordning for bundfældningstanke
    • Køkkenkværne
    • Areal og rettighedserhvervelse ved ekspropriation
    • Administrationspraksis for BlueKolding
    • Definitionsoversigt
Blå plan
  • Blå Plan Kolding
  • Status og plan for Blå Plan
  • Hvad gælder for mig, som grundejer?
  • Plan for planperioden
    • Rækkefølgeplan for separatkloakeringsprojekter
    • Badevand og spildevand
      • Indsatser i forhold til vandområdeplaner
      • Logning af spildevandsholdige overløb
    • Energi og spildevand
      • Bæredygtighed og cirkulær økonomi
      • Hjælp fisken
    • Plan for renseanlæg
    • Renovering og sanering af kloaksystemet
      • Separatkloakering – adskillelse af regnvand og spildevand
      • LAR - løsninger - Lokal Afledning af Regnvand
      • Rottebekæmpelse
      • Strategisk fejltilslutningssøgning
    • Afviklingsplan af spildevandsholdige overløb til Kolding fjord
    • Indsatser i det åbne land
    • Klimatilpasning og spildevand
      • Klimatilpasningsmetoder
      • Differentieret serviceniveau
      • Befæstelsesgrader
      • Afkobling af regnvand
        • Udtræden fra Kloakforsyningen for regnvand - tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for vand
        • Brug af regnvand til rekreative formål
        • Udnyttelse af regnvand - hvad må man bruge regnvandet til?
    • Overordnet struktur og prioritering i planperioden
  • Status for spildevandssituationen
    • Overordnet kloakstruktur - nøgletal
      • Status for spildevandssituationen i det åbne land
      • Status for spildevandssituationen i byer
    • Natur- og miljøhensyn
      • Opfyldelse af mål for vandmiljø
      • Regnvandsbassiner
    • Renseanlæg, belastning og rensing

Overordnet kloakstruktur - nøgletal

Kolding Kommunes samlede areal er på ca.600 kvadratkilometer eller ca. 60.000 ha. Heraf er ca. 5.200 ha i bymæssig bebyggelse kloakeret. Dertil kommer, at en del ejendomme i det åbne land er kloakeret. Af de i alt 5.200 ha, der er tilsluttet kloaknettet, er 3.400 ha separatkloakeret og 1.800 ha er fælleskloakeret. Ca. 1650 ejendomme i det åbne land er spildevandskloakeret.

Spildevandsselskabets kloaksystem består af ca. 2200 km ledningsanlæg med tilhørende brønde og bygværker. Dertil kommer stikledninger til de enkelte ejendomme. På strækninger, hvor spildevandet ikke kan løbe af sig selv, fordi det skal op ad bakke, er der etableret pumpestationer. På kloaksystemet er der i alt ca. 260 centrale pumpestationer og ca. 1650 husstandspumpestationer i det åbne land.

I områder, hvor der er fælleskloakeret, er der på kloaksystemet etableret overløbsbygværker, der kan aflaste kloakledningerne, når det regner meget. De skal reducere risikoen for oversvømmelser og stuvning på terræn. Omvendt giver overløbsbygværkerne, når de er i funktion, anledning til, at der ledes urenset spildevand ud i vandmiljøet. Spildevandet vil dog være væsentlig fortyndet af regnvand. I Kolding Kommune er der i alt ca. 150 overløbsbygværker.

Flere steder på det fælleskloakerede system er der etableret såkaldte sparebassiner, der tilbageholder regn– og spildevandet i en kortere eller længere periode, indtil der igen er kapacitet i ledningssystemet. I Kolding Kommune er der i alt 42 sparebassiner.

I områder, som er separatkloakeret, er der på regnvandssystemet typisk etableret et eller flere regnvandsbassiner. I alt er der i BlueKolding regi 160 regnvandsbassiner. Bassinernes funktion er at tilbageholde og udlede regnvandet i et omfang, der gør, at recipienten ikke bliver overbelastet og får erosionsskader, specielt når recipienten er et mindre vandløb.

Bassinerne tilbageholder i en vis grad også sand og faste partikler, der kommer med regnvandet fra befæstede arealer. Bassinerne tilbageholder også i et vist omfang olie fra spild på veje og parkeringspladser, så det ikke kommer ud i vandmiljøet.

Nogle udstykninger eller byggemodninger i kommunen er forsynet med private fælles kloakanlæg, det kan være både regn– og spildevand. Disse anlæg udgør kun en beskeden del af de samlede kloakoplande. Private fælles kloakanlæg drives af dertil oprettede regn– eller spildevandslaug eller grundejerforeninger, som i privat regi afholder alle udgifter til anlæg og drift. Læs mere i afsnittet Fælles private spildevandsanlæg.

Samtlige hovedledninger med tilhørende bygværker er registreret digitalt og indlagt i en kortdatabase.

Ledningsanlæg har en forventet levetid på mellem 50 og 100 år. De første kloakanlæg i Kolding by blev etableret omkring år 1895. Ca. 3 % af kloaksystemet er mere end 60 år gammelt. Det meste af kloaksystemet fra den tid er i vid udstrækning blevet saneret. Store dele af de kloakanlæg, der blev etableret i 1960’erne, hvor den anlægstekniske kvalitet generelt ikke var så god, trænger også til at blive saneret, eller er allerede blevet saneret.
Kloakanlæggets tilstand vurderes ud fra en tv-inspektion. De fejl, der typisk konstateres er:

  • Rørbrud
  • Lunker – en lavning i kloaksystemet, hvor der kan stå vand
  • Åbne eller forskudte samlinger
  • Indragende rørender fra stikledninger (afslutningen på stikledningen ind på hovedledningen er ikke udført korrekt - rørenden rager ind i hovedledningen) eller dårligt udførte tilslutninger
  • ”Døde” stikledninger – en stikledning, der er afproppet eller ikke i brug
  • Forhindringer
  • Tæring eller korrosion af rør

Ved brud og åbne samlinger kan der ske indsivning af grundvand til ledningen eller udsivning af spildevand til grundvandet, afhængig af grundvandsstanden og vandtrykket omkring den pågældende ledning. Derudover kan huller og brud også give anledning til, at sand og jord trænger ind i ledningen, hvor konsekvensen bl.a. er forringet kapacitet og evt. tilstopning og risiko for sætninger, der anretter skade på veje, pladser og bygninger.

Utætte kloakledninger og ”døde” stikledninger kan desuden give gode betingelser for rotter. Rotten har nemmere adgang til kloakledningerne, når de er ødelagte, og de ”døde” stikledninger kan være gode rottereder.

Blå Plan Kolding

  • Miljøområdet
    Kolding Kommune - Nytorv 11
    6000 Kolding
  • Telefon: 7979 6999
    spildevand@kolding.dk

Webtilgængelighed

  • Adgang med tegn
  • Få teksten læst op
  • Tilgængelighedserklæring
  • Giv os feedback