Politiske sigtelinjer
Udover lovkravene i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen er der et politisk råderum, hvor Byrådet kan træffe beslutning om, hvilket fokus og ambitionsniveau Blå Plan skal have. Det politiske råderum findes, hvor beslutningskompetencen i loven i nogen tilfælde er lagt ud til kommunerne.
Kolding Kommunes miljøpolitik har bl.a. fokus på sikring og forbedring af vandkvaliteten i søer samt det tilhørende vandmiljø
Det er af Miljøudvalget den 5. december 2017 af besluttet, at følgende 5 fokusområder skal være retningsgivende for udarbejdelse af Blå Plan:
- Natur- og miljøhensyn – sikring og forbedring af vandkvaliteten i recipienter (fjorde, vandløb, søer og kystvande) samt det tilhørende vandmiljø, herunder fokus på at opnå sidegevinster som ny natur og nye rekreative områder, når de nødvendige tiltag i planen gennemføres. Afledning af spildevand og regnvand er også et spørgsmål om at sikre god badevandskvalitet i kommunens kystvande.
- Forsyningssikkerhed – fokus på afledningssikkerhed, serviceniveau, sikring mod oversvømmelser samt sundhed for såvel borgere som erhverv. Dette fokusområde hænger også sammen med sikring af recipienter mod forringelse som følge af udledninger af regn- og spildevand.
- Klimatilpasning – indgår som et væsentligt element i spildevandsplanen specielt i forhold til håndtering af regnvand samt håndtering af større mængder nedbør og de hyppigere skybrud, som allerede nu kan registreres på grund af klimaændringerne.
- Gennemsigtighed - størst mulig åbenhed om planer for renovering, separering og andet, som betyder omlægninger af stikledninger og dermed omkostninger for erhverv og private husejere.
- Energi – fokus på reduktion af energiforbrug ved håndtering af spildevand, CO2 emissioner samt forbedret renseeffektivitet. Spildevand betragtes som en ressource, som der bl.a. kan udvindes energi ud fra. Ud over de økonomiske gevinster er der en effekt i forhold til udledning af CO2.
Overordnet betyder det, at de indsatser, der bliver beskrevet i Blå Plan, har til formål at opfylde, udover de lovgivningsmæssige krav, ovennævnte fokusområder. Blå Plan bygger på disse fokusområder og sigtelinier:
Fokusområder | Sigtelinier |
---|---|
1. Natur- og miljøhensyn |
|
2. Forsyningssikkerhed |
|
3. Klimatilpasning |
|
4. Gennemsigtighed |
|
5. Energi |
|