Generelt serviceniveau ift. Blå Plan
BlueKolding dimensionerer deres anlæg således, at det kan leve op til det serviceniveau, der er fastsat i spildevandsplanen. Serviceniveau er en betegnelse for, hvad borgerne kan forvente, at forsyningsselskabet håndterer af spildevand (og regnvand), og dermed sikre, at der ikke er gener forbundet med afledning af spildevand i hverdagssituationer.
Kolding Kommune har siden 2005 fulgt Spildevandskomitéens anvisninger, der første gang i skrift 27 anbefalede, at det spildevandsholdige fællessystem højst må stuve til terræn én gang hvert 10. år mens regnvandssystemet, i et separatkloakeret område, højst må stuve til terræn hvert 5. år.
Siden er der i hhv. skrift 29 og 30 tilføjet en klimafaktor, der sikrer, at dimensioneringen af afløbssystemet tager højde for den ekstra nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Afløbssystemets rør bliver således større.
Private regnvandsanlæg som faskiner, regnbede mv. skal som udgangspunkt dimensioneres, så der højst sker overløb til terræn hvert 10. år. Læs mere i afsnittet LAR-løsninger.
Årstal | Tilladt overløbshyppighed for Fællessystemet | Tilladt overløbshyppighed for Regnvandssystemet | Klimafaktor |
---|---|---|---|
Før 2005 |
2 |
1 |
Ingen |
Skifte 27 |
10 |
5 |
Ingen |
Skift 29 og 30 |
10 |
5 |
1,3 |
Når kloakrørene dimensioneres ganges der i dag en klimafaktor på. Klimafaktoren er med til at sørge for, at kloakrørene også kan klare fremtidens regn, der kun forventes at blive hyppigere og mere ekstrem. På den måde kan serviceniveauet opretholdes også om 50 år.
Kloakrør lagt før 2005 blev dimensioneret efter, de på den tids, gældende normer, hvilket betød, at fællessystemet højst måtte stuve til terræn hvert 2. år og regnvandssystemet højst én gang årligt. Mange eksisterende afløbssystemer har således ikke kapacitet til at håndtere nutidens belastning på kloakrørene i forhold til de hyppigere regnhændelser, der finder sted i dag.
For at skabe mere plads i kloakrørene og således øge kapaciteten kan det være en god idé at adskille spildevand og regnvand, så det løber i hver deres ledninger. Du kan læse mere om de forskellige metoder til at adskille regnvand og spillevand i afsnittet herom.