Med den kloakoplandsudvidelse (udstykning af nye grunde), der er beskrevet i Blå Plan som forudsætning, vurderes kapaciteten på de offentlige renseanlæg i år 2025 som vist i nedenstående skema. Kloakoplandsudvidelsen fremgår af kortmaterialet til Blå Plan.
Renseanlæg |
Bygget Renov. |
Kapacitet PE |
Status PE |
Status (%) |
Plan |
Kolding C. |
1992 |
125.000 |
88.750 |
71 |
Kapacitet vurderes tilstrækkelig |
Vamdrup |
2005 |
27.500 |
9.900 |
36 |
Kapacitet vurderes tilstrækkelig |
Ødis |
2002 |
1.000 |
320 |
32 |
Nedlægges |
Daka |
Afhænger af produktion på Daka |
||||
Christiansfeld |
2005 |
30.000 |
23.400 |
78 |
Kapacitet vurderes tilstrækkelig |
Trappendal |
2005 |
3.000 |
2.130 |
71 |
Nedlægges |
Tabel 7: Vurdering af de kommunale renseanlægs kapacitetsudnyttelse frem til 2025.
Anlægget er tilstrækkeligt fremtidssikret i forhold til (stof)belastningen, og der er ikke i planperioden planer om større anlægsaktivitet for at forøge kapaciteten på renseanlægget. I forbindelse med nyt transportsystmen fra forrenseanlægget kan det dog blive nødvendigt at udbygge renseanlægget.
Anlægget er 25 år gammelt. Derfor forventes det, at der i planperioden vil opstå et øget investeringsbehov med udskiftning af maskindele samt eventuelle renoveringer af beton samt den eksisterende rådnetank. Derudover kan der opstå behov for udskiftning af el-installationer, når de øvrige områder renoveres.
Som en del af BlueKoldings slam-strategi, hvor der er fokus på at optimere slambehandlingen og energiproduktionen fra biogas, bygges en supplerende rådnetank i planperioden.
Mængden af uvedkommende vand (indsivning af grundvand m.m.), der tilføres renseanlægget, vil løbende blive reduceret i takt med kloaksanering af utætte kloaksystemer, ligesom den tilførte regnvandsmængde løbende vil blive reduceret, når de mindre bysamfunds kloaksystemer separeres, og når mere regnvand frakobles kloaksystemet ved at håndtere det lokalt og på terræn.
Anlægget forventes udbygget med større pumpekapacitet og en parallel transportledning til centralrenseanlægget.
Udbygningen sker for at forbedre vandmiljøet og badevandskvaliteten i Kolding Fjord.
Anlægget er renoveret i 2002. I forbindelse med lukning af Trappendal Renseanlæg forventes spildevandet fremover tilledt Centralrenseanlægget i Agtrup via Sdr. Bjert forrenseanlæg. Forrenseanlægget optimeres og tilpasses de større vandmængder.
Anlægget er renoveret i 2017 med ny ristebygværk. Der vil i indeværende planperiode ske en optimering af slamafvandingen for at reducere energiforbruget.
Renseanlægget er et lille renseanlæg og der tilledes store mængder uvedkommende vand fra oplandet. Energiforbruget er dermed højt i forhold til anlæggets størrelse og mængden af spildevand. Anlægget er bl.a. af den grund forholdsvis dyrt at drifte. Det forslås derfor, at Ødis Renseanlæg nedlægges, og at spildevandet pumpes til Vamdrup. Det vil i den forbindelse blive undersøgt, hvilken betydning omlægningen vil have på Kongeå-systemet i forhold til den ekstra mængde vand, der vil blive tilledt fra Vamdrup Renseanlæg.
Anlægget er etableret i 2016, og der forventes ingen ændringer i planperioden.
Anlægget er renoveret i 2016 med nyt ristebygværk og sandfang. Slammineraliseringsanlægget benyttes som en mekanisk afvandingsenhed, hvorved tørstofindholdet forøges og slammængden halveres. Slammet transporteres til Kolding Centralrenseanlæg og indgår i biogasproduktionen.
Tiltagene på Christiansfeld Renseanlæg er et led i en overordnet strukturplan og er forberedelser til evt. nedlægning af renseanlægget for at pumpe spildevandet til Centralrenseanlægget i Agtrup. Afhængig af, hvor lang tid, der går før anlægget kan/skal nedlægges, kan der komme tale om yderligere investeringer. Blandt andet udskiftning af bundbeluftningsudstyret.
Renseanlægget er et lille renseanlæg, der er placeret i et sommerhusområde. Størrelsen taget i betragtning har anlægget et gennemsnitligt energiforbrug, men er stadig forholdsvis dyrt at drifte. Det forslås derfor, at Trappendal Renseanlæg nedlægges, og at spildevandet pumpes til Centralrenseanlægget i Agtrup. Både Trappendal og Centralrenseanlægget udleder til Lillebælt, derfor vil den samlede påvirkning være uændret, men det kan dog lokalt gavne vandmiljøet og badevandskvaliteten ud for Trappendal.
Slambehandling
Det forventes fortsat at kunne udbringe slammet på landbrugsjord efter endt behandling. Dette er indtil videre den økonomisk mest fordelagtige løsning, og ifølge Miljøstyrelsen også den miljømæssige mest fordelagtige løsning. Dog undersøges alternative bortskaffelsesmuligheder som f.eks. forbrænding.
Om slutdeponering på landbrugsjord på længere sigt er realistisk afhænger dels af indholdet af miljøfremmede stoffer og dels af landbrugets vilje til at aftage produktet. Derudover kan der ske ændringer i fremtidens lovgivning, bl.a. krav til tungmetalindholdet samt øvrige miljøfremmede stoffer.
Ristestof (grove materialer udskilt i renseanlæggenes finriste) afvandes og forventes fortsat at kunne afleveres til forbrænding. Sand udskilt i anlæggenes sandfang forventes fortsat afleveret til behandling og oparbejdning, så det kan genanvendes. Fedt fra alle renseanlæggene/forrenseanlæggene forventes fortsat at transporteres til Centralrenseanlægget og indgå i biogasproduktionen.
Miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller, skal i størst muligt omfang fjernes fra spildevandet. Det sker bedst hos spildevandsproducenterne, dvs. husholdninger, institutioner og virksomheder. Der er også fokus på denne problematik hos Kolding Kommune, der sammen med BlueKolding vil arbejde på at reducere antallet af skadelige stoffer.