I kortmaterialet til Blå Plan findes rækkefølgeplan over, hvornår det forventes, at de forskellige områder skal kloaksepareres. Kloakseparering af et område sker ofte i forbindelse med, at områdets kloaksystem af forskellige årsager alligevel trænger til at blive saneret.
I tabellen nedenfor fremgår det, efter hvilke kriterier områderne er prioriteret. Det er politisk besluttet, at kriterierne for udgpegning af et område prioriteres i denne rækkefælge. Med udgangspunkt i tabellen, er der lavet en plan for, hvornår de forskellige områder i Kolding Kommune skal kloaksepareres.
Prioritering |
Kriterie for prioritering |
Tilhørende fokusområde |
1 |
Vandområdeplaner (lovkrav) |
Natur- og miljøhensyn |
2 |
Kloaksystemets tilstand/robusthed: - Indenfor drikkevandsindvindingsoplande - Særlige lokaliteter/infrastruktur |
Forsyningssikkerhed |
2 |
Hydraulisk overbelastning/serviceniveau kan ikke overholdes |
Forsyningssikkerhed |
2 |
Risiko for oversvømmelse på terræn og i kældre |
Klimatilpasning |
3 |
Badevand/overløb |
Natur- og miljøhensyn |
3 |
Recipienttilstand/overløb uden for vandområdeplanerne |
Natur- og Miljøhensyn |
4 |
Rotteproblemer i det offentlige net |
Forsyningssikkerhed |
4 |
Kloaksystemets tilstand/robusthed - Udenfor drikkevandsindvindingsoplande |
Forsyningssikkerhed |
4 |
Pumpning og rensnings af regnvand |
Energi |
4 |
Nedlæggelse af renseanlæg |
Energi |
Tabel 8: Politisk vedtagne prioriteringer af forskellige kriterier, der udgør grundlaget for, at et område skal separatkloakeres. 1 angiver højeste prioritet.
Som det fremgår af tabel 8 har ”recipienttilstand/overløb udenfor vandområdeplanerne” en prioritet 3. Det har dog ikke været muligt med sikkerhed at klarlægge, hvilke recipienter, der er mest påvirkede som en direkte konsekvens af spildevandstilledning. Af samme grund er de netop ikke udpeget som indsatsområde i vandområdeplanerne. Årsagen til en dårlig miljøtilstand i et vandløb eller en sø kan også være som følge af nærringsstoftilledning fra landbruget eller dårlige fysiske forhold.
Hvis der opstår kendskab til dårlig miljøtilstand af recipienter forårsaget af spildevand, og disse ikke i forvejen er udpeget i vandområdeplanerne, vil der kunne blive tale om en hurtigere prioritering til en eventuel kloakseparering.
Kolding Kommune og BlueKolding har med udgangspunkt i kriterierne i tabel 8 fastlagt en rækkefølge for kommende separatkloakeringsprojekter i de fælleskloakerede områder i Kolding Kommune. Rækkefølgen vil danne baggrund for BlueKoldings overordnede investeringsplan.
Rækkefølgeplanen er baseret på data, der er tilgængelige på tidspunktet for udarbejdelsen af Blå Plan. Der tages derfor forbehold for, at endnu ukendte faktorer kan have indflydelse på gennemførelsen af tidsplanen i den nævnte rækkefølge. Ligeledes kan der være områder, der ikke er nævnt i rækkefølgeplanen, hvor det senere viser sig at være nødvendigt at opprioritere området. Det kan have den konsekvens, at rækkefølgeplanen må forskydes. I tilfælde, hvor det vælges, at et område, der ikke er nævnt i rækkefølgeplanen, alligevel skal opprioriteres til at blive separatkloakeret, skal der udarbejdes et tillæg til Blå Plan, der skal vedtages politisk. I så fald vil rækkefølgeplanen ligeledes blive opdateret.
Kloakseparering 2018-2028 |
|||||||||||
|
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
Separering Alpedal/Vejlevej |
|||||||||||
Separering Tved |
|||||||||||
Separering Rebæk |
|||||||||||
Separering Vonsild |
|||||||||||
Separering Christiansfeld |
|||||||||||
Separering Lunderskov |
|||||||||||
Separering Ødis |
|||||||||||
Separering Stepping/Anderup |
|||||||||||
Separering Almind |
|||||||||||
Separering Ejstrup |
|||||||||||
Separering Vamdrup + Hjarup |
|||||||||||
Separering Sjøllund, Gr.hoved, Vejstruprød |
|||||||||||
Separering Taps |
|||||||||||
Separering Hejls |
|||||||||||
Separering Vester Nebel |
|||||||||||
Separering Sdr. Stenderup |
|||||||||||
Separering Sdr. Bjert/Agtrup |
|||||||||||
Separering Strandhuse |
Kloakseparering |
2029-2034 |
||||
Skanderup |
|||||
Efter 2035 | |||||
Seest, Sydvestkvarteret |
Tabel 9: Forventet rækkefølgeplan for de udpegede områder til separatkloakering. Rækkefølgeplanen fremgår ligeledes af kortmaterialet til Blå Plan. Der må forventes justeringer undervejs, ligesom angivelsen af start- og slutår er baseret på den nuværende viden.
Nedenfor er der tilknyttet en kommentar i forhold til områdets udpegning til planlagt separatkloakeret.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er generelt fra 1940-50’erne og er forventeligt ved at være nedslidt. Derudover er flere kloakledninger hydraulisk overbelastet. Området har direkte overløb til Kolding å.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er generelt fra sidst i 1960’erne og er forventeligt ved at være nedslidt. Derudover er flere kloakledninger hydraulisk overbelastet. Området har direkte overløb til Kolding fjord.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er generelt fra 1960’erne. Kloaksystemet forventes at have fra dårlig til middel tilstand og muligvis være hydraulisk overbelastet. Området har overløb til Seest Mølleå, der har 2 udpegninger i vandområdeplanerne.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er generelt fra 1960’erne og er forventeligt ved at være nedslidt. Derudover er flere kloakledninger hydraulisk overbelastet. Området har flere overløb til Taps å, der er udpeget i vandområdeplanen.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er generelt fra 1960’erne og er forventeligt nedslidt. Derudover er flere kloakledninger hydraulisk overbelastet. Lunderskov renseanlæg er nedlagt, og vandet fra fælleskloakken pumpes til Vamdrup. Drabæks Mølleå, som det gamle fællessystem har overløb til, har 2 udpegninger i vandområdeplanerne.
Det gamkel fælleskloakerede kloaksystem er fra 1960’erne og er forventeligt ved at være nedslidt. Ødis renseanlæg forventes nedlagt i indeværende planperiode, hvorefter spildevandet skal pumpes til Vamdrup.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1970-80’erne og forventes at have en middel tilstand. Kloaksystemet forventes at være hydraulisk belastet pga. store mængder uvedkommende vand. Området har overløb til Nørre å, der har 2 udpegninger i vandområdeplanerne
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra starten af 1940’erne og forventes at have en middel tilstand. Kloaksystemet forventes at være hydraulisk belastet. Der er registreret mange rottehenvendelser for området. Vandet fra fælleskloakken pumpes til Kolding.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1960’erne og forventes at have en middel tilstand.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1940-60’erne og er flere steder meget nedslidt. Derudover er flere kloakledninger hydraulisk overbelastet. Området har flere overløb til Kongeåen, der har 3 udpegninger i vandområdeplanerne.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1970-80’erne og forventes at have en middel tilstand. Kloaksystemet forventes at være hydraulisk belastet. Fællesvandet pumpes til Trappendal renseanlæg, der forventes nedlagt i indeværende planperiode, hvorefter spildevandet skal pumpes til Christiansfeld.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1980´erne og forventes at have middel tilstand. Kloaksystemet er påvirket af en del indsivning fra uvedkommende vand. Fællessystemet overløber til Taps å, der er udpeget i vandområdeplanerne.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1970’erne og forventeligt ved at være nedslidt. Derudover er flere kloakledninger hydraulisk overbelastet. Kloaksystem
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1960’erne og forventeligt ved at være nedslidt. Derudover er flere kloakledninger hydraulisk overbelastet. Vandet fra fælleskloakken pumpes til Kolding.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1960-70’erne og forventeligt ved at være meget nedslidt. Derudover er flere kloakledninger hydraulisk overbelastet. Der er registreret mange rottehenvendelser.
Det gamle fælleskloakerede kloaksystem er fra 1960-70’erne og forventes at have en middel tilstand. Kloaksystemet forventes at være hydraulisk belastet. Oplandet har overløb til Kolding fjord.