Separatkloakering – adskillelse af regnvand og spildevand

Nye områder til bebyggelse vil som udgangspunkt blive kloakeret efter separatkloakeringsprincippet, hvor BlueKolding håndterer husspildevand og regnvand i to adskilte systemer. Der kan træffes beslutning om, at et område udelukkende skal spildevandskloakeres, og at den enkelte grundejer selv skal stå for at håndtere regnvandet på egen grund, eller at der etableres et fælles privat regnvandslaug, som håndterer hele områdets regnvand fx via grøfter og regnbede. Ved etablering af et regnvandslaug er der krav om vedtagelse af vedtægter for lauget. Du kan læse mere i afsnittet Private regnvandssystemer/regnvandslaug.

Fælleskloakerede områder i Kolding Kommune vil i udvalgte områder som udgangspunkt undergå en traditionel separatkloakering. En traditionel separatkloakering medfører typisk omkostninger for den enkelte grundejer. Det kan dog vise sig samfundsøkonomisk mest optimalt at benytte sig af en anden kloakeringsmetode, idet der kan være både praktiske og økonomiske hensyn at tage.

Det er i forbindelse med saneringsplanlægningen af et område, at den bedste og mest anvendelige kloaksaneringsmetode findes.

De kloakeringsmetoder, der i udgangspunktet kan komme på tale, er følgende; traditionel separatkloakering, bevarelse af fælleskloaksystemet inkl. etablering af sparebassiner, semiseparering, spildevandskloakering (udtræden fra kloaksystemet for regnvand). I disse tilfælde skal der således ikke udarbejdes tillæg til Blå Plan. Læs mere om de forskellige metoder nedenfor.

I Kommuneplan 2017-2029 er der udpeget nye områder til byudvikling. Disse områder er medtaget i Blå Plan og er udpeget til fremtidig separatkloakering. Områderne er:

• Boligområde ved Lunderskov syd
• 2 nye boligområder ved Ødis
• Boligområde ved Sønder Bjert
• Boligområde ved Sønder Stenderup
• Boligområde ved Dalby
• Boligområde ved Almind
• Boligområde ved Vester Nebel
• Erhvervsområde ved Bramdrup
• Boligområde ved Stepping

I kortmaterialet til Blå Plan fremgår de områder, der er planlagt til byudvikling og separatkloakering.

En måde at få regnvandet frakoblet fællesledningen er fx ved at separatkloakere. Ved en traditionel separatkloakering ledes spildevand og regnvand i hver deres ledning. Spildevandet ledes som altid til renseanlægget til rensning. Regnvandet ledes som regel ud i en nærliggende recipient. Der er meget fokus på ikke at beskadige recipienten enten fordi den får tilført forurenet regnvand eller hydraulisk, fx fordi vandløbet ikke er rustet til at kunne håndtere mere vand end, hvad den allerede gør. Derfor bliver der ved separatkloakeringsprojekter indarbejdet områder, til etablering af regnvandsbassiner, inden regnvandet bliver ledt ud i vandløbet i et tempo det kan aflede. Læs mere om Regnvandsbassiner.

Ved en traditionel separatkloakering lægges der to rør ned i vejen, ligesom der ledes to rør ind til grundejers matrikelgrænse. På matriklen sættes der to skelbrønde. Herefter er det grundejeren selv, der skal sørge for at adskille spildevand og regnvand på egen grund. Det er også grundejeren selv, der skal afholde omkostningerne til det arbejde, der udføres på egen grund. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Nybyggeri, der opføres i eksisterende fælleskloakerede områder anbefales etableret som separatkloakeret.

Da det kan være en væsentlig udgift at afholde for mange grundejere, har Kolding Kommune vedtaget, at grundejere, hvor eksisterende fællessystem skal separatkloakeres, skal have en frist på minimum 2 år fra de første gang bliver informeret om projektet, til arbejdet på egen grund skal være færdiggjort. Læs mere i afsnittet Påbudsprocedure ved kloakering - generel information.

Nogen steder er byen så tæt bebygget, at det ikke er muligt på et fornuftigt samfundsøkonomisk omkostningsgrundlag at gennemføre en traditionel separatkloakering. For at reducere stuvning på terræn eller overløb til en recipient fra fællessystemet, kan der fx etableres underjordiske sparebassiner, der træder i funktion i kraftigt regnvejr. 

Fællesledningerne bevares, og ved kapacitetsproblemer kan det blandede regn- og spildevand opmagasineres i bassinet, indtil regnen er aftaget, og der igen er plads til at transportere det i fællesledningen. Bassinerne afhjælper problemer med oversvømmelse og mindsker risikoen for overløb af spildevand til recipienter.

Hvis det vurderes at være samfundsøkonomisk mest optimalt for et område at undergå en sanering med etablering af sparebassiner, er det ikke noget, der har direkte indflydelse i form af omkostninger for grundejerne. Der er tale om bibeholdelse af status, og derfor skal der heller ikke udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

Nogen gange kan en fuld traditionel separatkloakering vise sige at være meget teknisk udfordrende. Især i tætte bymidter, hvor ejendommene ofte er sammenbyggede, kan det være forbundet med store gener og omkostninger at gennemføre en separatkloakering for både grundejere og erhvervsdrivende. I disse områder kan det vise sig mest hensigtsmæssigt at gennemføre en semiseparering i stedet for. En semiseparering går ud på, at man bibeholder fælleskloakledningen, men samtidig lægger en ny regnvandsledning ved siden af. Tag- og overfladevand, fra de ejendomme, der har facade mod vejen, bliver tilsluttet regnvandsledningen. På den måde kan man i bymidter bortlede op til 50-70% af regnvandet som separat regnvand, mens de resterende 30-50% fortsat løber i fælleskloakken.