Regnvandsbasinner
I områder, som er separatkloakeret, er der på regnvandssystemet typisk etableret et eller flere regnvandsbassiner. I alt er der i BlueKolding regi ca. 150 regnvandsbassiner.
Bassinernes funktion er at tilbageholde og udlede regnvandet i et omfang der gør, at recipienten ikke bliver overbelastet og får erosionsskader, specielt når recipienten er et mindre vandløb. Bassinernes funktion er desuden at tilbageholde sand og faste partikler samt at tilbageholde olie fra spild på veje og parkeringspladser, så det ikke kommer ud i vandmiljøet.
Ansvarsområde – drift af regnvandsbassiner
BlueKolding har ansvaret for at drifte og vedligeholde regnvandsbassinerne, så bassinerne lever op til den tiltænkte funktion. Dvs. at bassinerne renses op for slam, og ind- og udløb med tilhørende bygværk renses for eventuelle forhindringer. De steder, hvor BluKolding ejer matriklen, har forsyningen i udgangspunktet også ansvaret for at drifet arealet i form at fx græsklipning og beskæring af buske. Hvor det kun er selve bassinet, der ejes af BlueKolding, har de ansvaret for drfit og vedligehold op til kronekanten. Den grønne pleje foretages i et interval, der er tilpasset det område, som bassinet er etableret i.
De fleste regnvandsbassiner er tilstandsbeskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3 som vandhuller. BlueKolding og Kolding Kommune (v. Natur & Vand) har udarbejdet et fælles notat, der beskriver en hensigtsmæssig samordning af bassinernes naturhensyn og driftsinteresser.