Overordnet kloakstruktur - nøgletal

Spildevandsselskabets kloaksystem består af ca. 2200 km ledningsanlæg med tilhørende brønde og bygværker. Dertil kommer stikledninger til de enkelte ejendomme. På strækninger, hvor spildevandet ikke kan løbe af sig selv, fordi det skal op ad bakke, er der etableret pumpestationer. På kloaksystemet er der i alt ca. 260 centrale pumpestationer og ca. 1650 husstandspumpestationer i det åbne land.

I områder, hvor der er fælleskloakeret, er der på kloaksystemet etableret overløbsbygværker, der kan aflaste kloakledningerne, når det regner meget. De skal reducere risikoen for oversvømmelser og stuvning på terræn. Omvendt giver overløbsbygværkerne, når de er i funktion, anledning til, at der ledes urenset spildevand ud i vandmiljøet. Spildevandet vil dog være væsentlig fortyndet af regnvand. I Kolding Kommune er der i alt ca. 150 overløbsbygværker.

Flere steder på det fælleskloakerede system er der etableret såkaldte sparebassiner, der tilbageholder regn– og spildevandet i en kortere eller længere periode, indtil der igen er kapacitet i ledningssystemet. I Kolding Kommune er der i alt 42 sparebassiner.

I områder, som er separatkloakeret, er der på regnvandssystemet typisk etableret et eller flere regnvandsbassiner. I alt er der i BlueKolding regi 160 regnvandsbassiner. Bassinernes funktion er at tilbageholde og udlede regnvandet i et omfang, der gør, at recipienten ikke bliver overbelastet og får erosionsskader, specielt når recipienten er et mindre vandløb.

Bassinerne tilbageholder i en vis grad også sand og faste partikler, der kommer med regnvandet fra befæstede arealer. Bassinerne tilbageholder også i et vist omfang olie fra spild på veje og parkeringspladser, så det ikke kommer ud i vandmiljøet.

Nogle udstykninger eller byggemodninger i kommunen er forsynet med private fælles kloakanlæg, det kan være både regn– og spildevand. Disse anlæg udgør kun en beskeden del af de samlede kloakoplande. Private fælles kloakanlæg drives af dertil oprettede regn– eller spildevandslaug eller grundejerforeninger, som i privat regi afholder alle udgifter til anlæg og drift. Læs mere i afsnittet Fælles private spildevandsanlæg.

Samtlige hovedledninger med tilhørende bygværker er registreret digitalt og indlagt i en kortdatabase.

Ledningsanlæg har en forventet levetid på mellem 50 og 100 år. De første kloakanlæg i Kolding by blev etableret omkring år 1895. Ca. 3 % af kloaksystemet er mere end 60 år gammelt. Det meste af kloaksystemet fra den tid er i vid udstrækning blevet saneret. Store dele af de kloakanlæg, der blev etableret i 1960’erne, hvor den anlægstekniske kvalitet generelt ikke var så god, trænger også til at blive saneret, eller er allerede blevet saneret.
Kloakanlæggets tilstand vurderes ud fra en tv-inspektion. De fejl, der typisk konstateres er:

• Rørbrud
• Lunker – en lavning i kloaksystemet, hvor der kan stå vand
• Åbne eller forskudte samlinger
• Indragende rørender fra stikledninger (afslutningen på stikledningen ind på hovedledningen er ikke udført korrekt - rørenden rager ind i hovedledningen) eller dårligt udførte tilslutninger
• ”Døde” stikledninger – en stikledning, der er afproppet eller ikke i brug
• Forhindringer
• Tæring eller korrosion af rør

Ved brud og åbne samlinger kan der ske indsivning af grundvand til ledningen eller udsivning af spildevand til grundvandet, afhængig af grundvandsstanden og vandtrykket omkring den pågældende ledning. Derudover kan huller og brud også give anledning til, at sand og jord trænger ind i ledningen, hvor konsekvensen bl.a. er forringet kapacitet og evt. tilstopning og risiko for sætninger, der anretter skade på veje, pladser og bygninger.

Utætte kloakledninger og ”døde” stikledninger kan desuden give gode betingelser for rotter. Rotten har nemmere adgang til kloakledningerne, når de er ødelagte, og de ”døde” stikledninger kan være gode rottereder.